​Badeværelset er et af de rum, som mange går på kompromis med, når de køber en ny bolig. Det gælder både i lejligheder og i huse. Ofte tænker købere, at badeværelset er mindre vigtigt i første omgang, og at de kan renovere det, når de bliver trætte af det. Det kan de naturligvis også. Men det kræver hårdt arbejde og dygtige håndværkere at få et godt resultat.

Renovering eller opbygning af et badeværelse er et omfattende projekt, og det kræver ofte flere forskellige typer af håndværkere at færdiggøre det.

Teknisk og konstruktionsmæssigt kan badeværelser være komplicerede at bygge, og det er lovpligtigt, at langt det meste arbejde udføres af autoriserede håndværkere.